
Velkommen til årets sidste nyhedsbrev.
I dette nummer har vi ikke noget videre nyt fra museet. Alt disponibelt mandskab er i øjeblikket ved at pakke Svendehjemmet, der bl.a. indeholder biblioteket, ned. Der skal gøres plads til forårets store ombygningsprojekt, som arbejdsgruppen stadig arbejder intenst med. Der er bl.a. en masse tekniske ting at tage stilling til vedrørende det elektroniske isenkram, der skal bruges i forbindelse med fx den varme stol, som blev omtalt i sidste nummer. Derudover er tilladelsen til opstilling af en glasvæg foran tv-studiet på plads. Det betyder, at dette delprojekt nu kan påbegyndes, så væggen er på plads inden årsskiftet.
Jeg opfordrer endnu engang alle, der har muligheden for at modtage nyhedsbrevet elektronisk om at tilmelde sig, men gør samtidig opmærksom på, at de medlemmer af Danmarks Mediemuseums Venner, der ikke har mulighed for at modtage nyhedsbrevet elektronisk, selvfølgelig får en printet udgave tilsendt. Jeg vil også meget gerne høre fra dig, hvis du har ros, ris eller forslag til nyt stof og forbedringer til vores nyhedsbrev
Til sidst vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Nyhedsbrevet er ”på gaden” igen i den første uge af februar 2010.
Bent Rasmussen