Inspirationstur til det hollandske ”mediemuseum” Beeld en Geluid 

af museumsinspektør Christian Hviid Mortensen 

I oktober måned valfartede projektgruppen for Projekt Danmarks Mediemuseum 2.0 til Hilversum i Holland, hvor Beeld en Geluid (Billede & Lyd) åbnede i 2006. Bygningen, der er på størrelse med AROS, indeholder de hollandske broadcasteres arkiver, to biografer og et udstillingsareal på 3000 kvadratmeter med udstillinger om tv- og radiomediets historie i Holland. Institutionen svarer altså til nogenlunde til, at Statsbiblioteket i Århus eller DR og TV2s arkiver og Danmarks Mediemuseum blev lagt sammen til en institution. Deres årlige udstillingsbudget er på 10 mio. kr. om året, og de har årligt 200.000 besøgende.

Det er jo noget større forhold end på Danmarks Mediemuseum, men det tankevækkende er, at de i år 2000 var i en ringere situation, end vi var. Organisationen i Hilversum bestod af pensionerede folk fra mediebranchen, der arbejdede frivilligt, og deres samling bestod blot af tilfældigt udstyr, som historisk interesserede medarbejdere havde gemt gennem tiden.

Bygningens aula var imponerende, og sollyset gennem de farvede glas i endevæggen gav en flot kontrast til de sort-hvide billeder fra den hollandske tv-historie på væggen, hvilket var en fin symbolik over tv-mediets to tidsaldre. Cafeen var lækkert indrettet, og det var fast praksis i huset, at personalet skulle nyde deres frokost her for at skabe mere liv og interaktion med publikum.

Hvordan kunne de nå så meget længere på den samme tid? En væsentlig årsag er, at de fik et godt samarbejde i gang med de hollandske broadcastere, hvoraf der er over 20, som så fik ejerskab til projektet. Derved fik de overdraget ansvaret for at bevare og tilgængeliggøre arkiverne fra alle hollandske tv-kanaler. De opfatter også mediearkiverne som befolkningens kollektive hukommelse eller mindedatabase, og har derfor sloganet: ”We keep Memories alive”. Desuden fik projektet opbakning fra den hollandske regering gennem en national satsning på at udvikle befolkningens Media Litteracy, eller mediekompetence, hvor Beeld en Geluid, spiller en central rolle. Mediekompetence kan defineres, som evenen til at bruge, fortolke, analysere og kommunikere via en bred vifte af medier i forskellige sociale sammenhænge, og derved navigere sikkert i samfundet. Mediekompetence er altså meget meget mere end blot de nødvendige tekniske færdigheder som at læse, skrive og betjene informations- og kommunikationsteknologier. Det er også en forståelse for mediernes indbyrdes kredsløb, indsigt i medernes virkemåde fx deres til tider manipulative fremstilling af verden samt grundlæggende kildekritik (jf. Medie- og Kommunikationsleksikon). John Leek, en af de projektansvarlige som vi mødtes med, formulerede Beeld en Geluids mission og rolle som at ændre folks perspektiv fra: ”Medierne skaber mit verdensbillede” til ”Jeg skaber selv mit verdensbillede”.

Opbakning fra både branchen og politikerne har altså været medvirkende til at skabe et enestående hus,

som ramme om formidlingen af hollandsk radio- og tv-historie, der efter besøgstallene at dømme også er et hit hos befolkningen. Deres arkivfaciliteter er førsteklasses, hvilket de også skal være, da en af husets kerneopgaver er, at servicere journalister og andre professionelle mediefolk, der skal bruge historisk materiale. Selve udstillingerne var teknisk lækkert udført, men virkede en smule rodede, og vi savnede en rød tråd gennem dem.. Dette indtryk kan dog skyldes sprogbarrieren, da alt foregik på hollandsk. Vi står overfor for den samme formidlingsmæssige udfordring overfor udlændinge, da stort set alt genstandsmaterialet i form af tekst, lyd- og videoklip er ”født” på dansk. En direkte oversættelse af materialet vil ofte ikke være tilstrækkeligt, da det udenlandske publikum slet ikke har de nødvendige forudsætninger i form af de kulturelle reference-rammer, som danskerne har udviklet. Det kræver derfor en målrettet indsats at formidle nationalt materiale til et europæisk eller globalt publikum. I Hilversum havde de forsøgt at løse det med en virtuel engelsktalende guide til udstillingen. Vedkommende opførte sig dog temmelig excentrisk, så det blev hurtigt trættende.

Udstillingerne havde mere karakter af Experimentarium end traditionelt kulturhistorisk museum – med masser af interaktive opstillinger. Scenografien i udstillingerne signalerer marked eller verdensudstilling med 16 meget forskellige pavilloner med hver deres tema.

Vi havde et langt møde med John Leek, der har været med fra starten i Hilversum. Det udviklede sig til en frugtbar diskussion, og det viste sig hurtigt, at de havde været igennem stort set de sammen overvejelser og afklaringsprocesser, som vi har været igennem, arbejder på nu og står for at gå i gang med. Det var inspirerende at se, hvad man kan skabe med opbakning fra de rette instanser, men vi blev også bekræftet i, at mediemuseet har et unikt potentiale i og med, at vi skal formidle den samlede mediehistorie og dermed samspillet mellem medietyper, og ikke blot tv- og radiohistorie.

Hele balkonens væg kunne forvandles til en lang projektion i hele rummets længde. Imponerende!